
"Forlag: Gratis udlån af ebøger er uholdbart"
Det er selvfølgelig den gamle fejde som med mellemrum blusser op igen - er bibliotekernes udlån belastende for forlagenes salgstal.
Alligevel er det lidt forstemmende læsning når direktør for forretningsudvikling hos Lindhardt og Ringhof, Cliff Hansen, mener at hans advarselslamper lyser rødt pga de gode ebogs udlånstal hos bibliotekerne.
Efter min personlige mening har de danske forlag været utroligt sløve til at erkende at der var et marked for danske ebøger for dernæst at bruge laang tid på at finde ud hvordan de skulle håndtere denne gøgeunge. Det var ikke uden grund at den svenske forlag eLib var leverandør til de første ebøger i bibliotekssammenhæng.
Nu ser der så endelig ser ud til at være penge i ebøger og efter forlagene i flere år har snublet over deres egne ben, gør man sig nu anstrengelser for at spænde ben for bibliotekerne.
Det bliver spændende at se hvilke geniale løsningsforslag forlagene finder på, bliver det mon "overdrivemoddellen" hvor kun een digital bog kan lånes ud af gangen, eller karenstids modellen, som vi i forvejen er "så glade" for i forbindelse med udlån af musik-cd'er.
Begge forslag harmonerer umanerlig dårligt med de fleksible muligheder for distribution og aktualitet som netop er det smarte ved ebøger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar