mandag den 26. marts 2012

Bibliotekerne vs forlagene

AC gjorde mig opmærksom på følgende artikel i dagens Politiken

"Forlag: Gratis udlån af ebøger er uholdbart" 
Det er selvfølgelig den gamle fejde som med mellemrum blusser op igen - er bibliotekernes udlån belastende for forlagenes salgstal.
Alligevel er det lidt forstemmende læsning når direktør for forretningsudvikling hos Lindhardt og Ringhof, Cliff Hansen, mener at hans advarselslamper lyser rødt pga de gode ebogs udlånstal hos bibliotekerne.
Efter min personlige mening har de danske forlag været utroligt sløve til at erkende at der var et marked for danske ebøger for dernæst at bruge laang tid på at finde ud hvordan de skulle håndtere denne gøgeunge. Det var ikke uden grund at den svenske forlag eLib var leverandør til de første ebøger i bibliotekssammenhæng.
Nu ser der så endelig ser ud til at være penge i ebøger og efter forlagene i flere år har snublet over deres egne ben, gør man sig nu anstrengelser for at spænde ben for bibliotekerne.

Det bliver spændende at se hvilke geniale løsningsforslag forlagene finder på, bliver det mon "overdrivemoddellen" hvor kun een digital bog kan lånes ud af gangen, eller karenstids modellen, som vi i forvejen er "så glade" for i forbindelse med udlån af musik-cd'er.
Begge forslag harmonerer umanerlig dårligt med de fleksible muligheder for distribution og aktualitet som netop er det smarte ved ebøger.


torsdag den 15. marts 2012

iNotePad

Efter dagens rundering hvor jeg medbragte en iPad, står det nu endelig helt klart for mig hvilken tablet jeg skal have. Ikke en Android, ikke en iPad men en: iNotePad


Den løber heller aldrig tør for strøm :-) 

mandag den 12. marts 2012

Citrix og Blogger - et umage par

Har i den sidste uge bøvlet med at jeg ikke kan opdatere min blog fra min kontorpc og bibliotekarbordet. Når jeg logger ind får jeg bare en blank side i stedet for adminstrationssiden.
Har fået udstrakt hjælp fra IT, men det virkede kun en kort overgang, så nu er jeg på den igen.
Har set problemet på andres PC'er så alle(?) har formentlig det samme problem.
Heldigvis opstår fejlen ikke på de bærbare PC'er
Fejlen kan løses ved at vælge "Gammel Blogger-grænseflade" (når man er logget ind på en af de bærbare), men det kan betyde at nogle af funktionerne i det nye design falder fra.
Foreløbig holder jeg mig til det nye





Do the Doodle

Chubby Checker - Do the Twist
Fik Doodlet lidt i den forløbne uge med Rikke og Kirsten B, pudsigt som jeg altid bliver sulten efter nudler når jeg hører ordet Doodle, men det må være en betinget refleks :-)
Doodle ser jeg som en ekstra værktøj man kan hive frem af skuffen, hvis Outlook ikke slår til. Det funger ligeså godt i arbejdssammenhæng som privat. Ikke mindst fordi dem der skal deltage i en afstemning ikke behøver at være oprettet som brugere. Har allerede oprettet et login som er knyttet til min arbejdsmail og når jeg kommer til at bruge det fremover vil jeg sende invitationer til folks arbejdsmail - for hvem husker at tjekke Gmail. 
I en perfekt verden vil vi alle sørge for løbende at have opdateret vores Outlook kalendere, det ville gøre det utroligt meget nemmere når vi skal lave aftaler med hinanden.