onsdag den 20. juni 2012

De gode gamle dage

Musik og filmindustrien savner åbenbart de gode gamle dage, hvor en film var på ruller, musik på vinyl og bibliotekerne kun udlånte bøger på papir. For de magter tilsyneladende ikke verden som den er indrettet i dag.

Som Producentforeningen udtaler i denne artikel fra Comon


"Vi ønsker ikke at have en offentlig konkurrent til at ødelægge de digitale forretningsmuligheder for de kommercielle aktører, som allerede findes, eller er på vej i Danmark," siger direktøren for Producentforeningen, Klaus Hansen, til Børsen i dag.

og senere

"Vi er meget bekymrede, for pilotprojektet har ikke skabt den håbede kommercielle vækst på e-bogsmarkedet. Bibliotekerne er helt tydeligt i konkurrence med det kommercielle marked," siger Karen Westmann Hertz, der er digital chef hos Gyldendal, til Børsen."
Se: http://www.comon.dk/art/217845/rettighedshavere-stop-digitale-film-og-musik-paa-danske-biblioteker

Og der er jo virkelig synd at de onde biblioteker lige netop er stopklodsen for at næsten al digital distrubtion vil være en kommerciel succes her i Danmark - ja måske endda på verdensplan! Der er naturligvis ingen grund til at gribe i egen barm og undersøge om der overhovedet er belæg for de påstande om negative følger ved bibliotekernes digitale distribution, som de så ivrigt plæderer for. Nej - nej nu skal bibliotekerne sørme trynes.
Måske skulle man lave en lov om elektricitets-fri biblioteker der slet ikke må bruge strøm, hvor vi i stearinlysets skær nusser med vore kortkartoteker, bøger med æselører og en gang imellem stikker vores gråblege hårknolds-hoveder over skranken og ser fornærmede ud når en låner formaster sig til at stille os et spørgsmål.

Som Peter Schrøder ville have udtrykt det i den Gode, onde og virkli sjove:  Så bliver de fandme glade i Producentforeningen for så kan de satme være i fred for os digitale snyltere - Det er fandme uhyggeligt du!!!